Personlig udvikling og psykoterapi

Individuel terapi

Jeg guider og støtter jeg dig med individuel terapi videre i din personlige udvikling. Jeg hjælper dig med en fornyet selvindsigt og hjælper dig med at fokusere på de mønstre og vaner, som ikke længere føles rigtige for dig, og som måske blokerer for din videre udvikling.

Vi lærer, helt fra vi er små, at leve efter gældende sociale spilleregler, familiemønstre, skrevne samt uskrevne regler, som vi tilegner os, og som bliver til en del af vores liv. Vi er sociale mennesker, som trives med anerkendelse og ros. Vi tilstræber at skabe familie, sociale relationer, venner og at fungere på en arbejdsplads, skole eller lignende.

Men det er ikke altid, at livet giver den ønskede mening. Måske savner du svar på, hvorfor tingene forholder sig, som de gør: Hvorfor får du ikke sagt fra, hvorfor bliver du misforstået eller sat i bås, som en du ikke er.

Disse og mange flere spørgsmål er noget, som mange mennesker går og tænker over. Men det kræver, mod, vilje, selvindsigt og et ønske om forandring og udvikling at komme til en erkendelse af, at tingene måske ikke er, som de burde være – noget stemmer ikke for dig.

Lær at leve det liv, som du ønsker

Du finder svarene inde i dig selv, ved hjælp af individuel terapi med mig.

Sammen får vi åbnet op for, hvor du er i dit liv, hvad der giver mening for dig, og hvad du ønsker at ændre på. Gestaltterapiens metode giver dig mulighed for at se tilværelsens fænomener i nye perspektiver. Sammen kan vi danne nye meninger også kaldet gestalter, som kan give dig den selvindsigt, mening og forståelse af dit liv, som kan bringe dig videre med at leve det liv, som du ønsker.

Ingen udvikling kommer af sig selv,. At du læser dette vidner måske om, at du er begyndt at se på dig selv og dine omgivelse med et ønske om personlig udvikling. Sammen med mig kan du lære at forstå dig selv bedre, ændre vaner og gøre op med de ting, som tidligere har blokeret for din personlige udvikling.

Har du mod på at gå i gang?

Uanset om du ønsker at udvikle dig eller håndtere svære perioder i dit liv, dit parforhold eller i din familie, så start med at kontakte mig, så at vi kan snakke din situation igennem – helt uforpligtende.

Jeg glæder mig meget til at tale med dig!